Chido Obi hyldes af anerkendt medie
Danske Chido Obi er blevet anerkendt som en af verdens største talenter.
Han er således med på NXGN 2025-listen, der sammenfattes af fodboldmagasinet GOAL.
LÆS OGSÅ: Kasper Dolberg i chokskifte?
Her har han fået placering nummer 50, og det har han ud fra følgende begrundelse:
– Manchester Uniteds historik med at hente angribere i perioden efter Sir Alex Ferguson er ikke ligefrem noget at skrive hjemo m, men der er håb om, at kapringen af Chido Obi i sommeren 2024 går ned i historiebøgerne som et stykke forretning, der vendte tingene i en positiv retning for De Røde Djævle.
– Den danske ungdomslandsholdsspiller trak overskrifter sidste år, hvor han smadrede igennem for Arsenals U18-mandskab, hvor det blev til 32 scoringer i bare 18 ligakampe for The Gunners, selvom modstanderne var flere år ældre end ham.
– United lykkedes efterfølgende med at lokke Obi væk fra det nordlige London efter rivaliserende interesse fra Bayern München, og selvom han kun er 17 år, er der et stigende opråb på Old Trafford om, at han skal tildeles flere minutter, skriver fodboldmagasinet.
Den 17-årige danske ungdomslandsholdsspiller har sendt chokbølger gennem på Old Trafford og begejstring blandt klubbens tilhængere, som er klar på at se ham i aktion på førsteholdet i et endnu større omfang.
Obis imponerende statistik fra tiden hos Arsenal U-18, hvor han nettede utrolige 32 gange i 18 ligakampe betød, at der var interesse fra flere topklubber, herunder også FC Bayern München.
Det var dog som bekendt Manchester United, der snuppede hans underskrift i sommeren 2024, og han nævnes nu som en potentiel game-changer for De Røde Djævle.
NXGN 2025-listen rangerer de 50 bedste unge spillere i hele verden, og der er også store talenter med fra klubber som FC Barcelona, Real Madrid og Paris Saint-Germain.