Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi-Martin har modtaget nyt tilbud

Af Emil Plovgaard
03.07.2024 Kl. 21:00

I den forgangne måned kom det frem, at Chido Obi-Martin havde modtaget et tilbud fra Bayern München.

Arsenal vil dog ikke lade den danske guldfrø forlade klubben uden kamp.

Derfor har man nu forbedret sit kontrakttilbud til Chido Obi-Martin.

Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

– Jeg kan forstå, at Arsenal nu har forbedret sit kontrakttilbud til Chido Obi-Martiin i et forsøg på at få ham til at blive i klubben.

– Arteta presser også på for at få ham til at blive.

– Der er endnu ingen aftale på plads, for den fremtidige karrieresti er nøglen for Chido. En spiller, som fortsat udforsker sine muligheder efter bud fra FC Bayern, Borussia Dortmund og andre, inden han beslutter sig, skriver Romano.

Academy Scoop kunne i juni fortælle, at Bayern München var i fremskredne forhandlinger med den unge dansker, og at man håbede på at slå rivalerne fra Dortmund i kampen om Chido Obi-Martins eftertragtede underskrift.

Ifølge selvsamme medie havde Arsenal ikke givet op endnu, men det lød dengang, at The Gunners ikke ville tilbyde de samme økonomiske vilkår, som den tyske storklub tilbyder.

Danske Chido Obi-Martin er blot 16 år, men allerede nu udkonkurrerer han spillerne på sin årgang.

Derfor er han blevet fast spiller på Arsenals U18-mandskab, og han har sågar spillet et par kampe på klubbens U21-mandskab.

Obi-Martin har imponeret alt og alle i løbet af den netop overståede sæson, hvor det blev til 32 mål i blot 18 kampe for U18-mandskabet.

Dermed slog han Folarin Baloguns rekord for klubbens U18-mandskab for flest scoringer i løbet af en enkelt sæson.

Andetsteds hedder det sig, at Arsenal er tæt på at kunne præsentere sommerens første signing.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce