Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi-Martin trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
30.01.2025 Kl. 07:05

Chido Obi-Martin skabte igen store overskrifter for Manchester Uniteds U21-hold, da de torsdag smadrede Oldham Athletic i National League Cup med 5-0. Det skriver Manchester Evening News.

Teenagesensationen Obi-Martin har generelt været brandvarm for United, siden han skiftede til klubben fra Arsenal sidste sommer. Den blot 17-årige dansker har derfor mejslet sit navn fast på ungdomsholdene i den store engelske traditionsklub.

Den danske angriber, Chido Obi-Martin, står nu noteret for fem mål i fem kampe i U18 Premier League i denne sæson, mens han har scoret hele fire gange i bare to FA Youth Cup-kampe.

I går kom den Glostrup-fødte målsluger så igen på tavlen, da Manchester Uniteds U21-hold udklasserede Oldham Athletic med en syngende lussing på 5-0.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Marcus Rashford tæt på skifte

Efter en målløs time, så gik det pludseligt hurtigt for gæsterne fra den røde del af Manchester. Her bragte Jack Moorhouse klubben foran – og så dukkede Obi-Martin op efter 70 minutter.

Det blev efterfulgt af tre mål i de sidste 18 minutter. Resultatet forlænger Uniteds fornemme start på kampagnen National League Cup. Her er det blevet til fire sejre ud af fire mulige.

Amorim holder øje med Chido Obi-Martin

Det kan efterhånden være et spørgsmål om tid, før danskeren for chancen på Rúben Amorims førstehold.

Den danske ungdomslandsholdsspiller er nemlig allerede kommet på radaren hos den portugisiske cheftræner. Tidligere på måneden skrev Daily Mail, at Chido Obi-Martin var begyndt at træne med førsteholdet i Manchester United. Det skete, da flere normale førsteholdsspillere sad over.

Såfremt træningerne med de tunge drenge fra førsteholdet går godt, vil det med stor sandsynlighed forøge danskerens chance for en seniordebut på Old Trafford.

Den 17-årige dansker skrev under på en professionel kontrakt med Manchester United på sin fødselsdag.

Øverst i artiklen kan du se Viaplay-eksperten Jonas Helmy fortælle, hvad han tror fremtiden byder på for den iøjnefaldende angriber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce



Annonce