Chido Obi skal på landsholdet
17-årige Chido Obi er på vej til sit helt store gennembrud i denne sæson for Manchester United, hvor den unge danske komet allerede har været udtaget fire gange til førsteholdet – og kommet i aktion tre gange.
Nu har Steffen Højer, der er fungerende landstræner for Danmarks U21-landshold, udtalt sig om det store angribertalent.
– Jeg tænker, at vi alle følger med i Chidos udvikling. Hvis ikke jeg holdt øje med en spiller som ham, ville jeg ikke være dygtig nok til mit arbejde, siger Steffen Højer til Bold.dk.
– Der har været skreget på angribere i en periode. Jeg synes, at vi for tiden vælter os i dygtige offensivspillere. Mange af dem er meget spændende, og Chido Obi er afgjort en af dem.
– Det er ikke ret tit, at man ser en 17-årig spiller, der løber ind på Old Trafford, så vi er naturligvis meget opmærksomme på ham.
LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund bliver erstattet
Den snart afgående U21-landstræner vil dog ikke løfte sløret helt for planerne med det unge stjernefrø i landsholdsregi.
– Hvornår det er det rigtige tidspunkt for Chido at komme med på U21, og hvilket landshold han skal spille på, det er en vurdering, som vi laver løbende, afrunder Steffen Højer.
Chido Obi har desuden høstet stor ros fra én legende efter sit indhop i FA Cuppen mod Fulham.
Steffen Højer står til at blive erstattet af 39-årige Lars Knudsen som U21-landstræner. Den tidligere landsholdsvikar starter i sin nye stilling efter sommerens U21-slutrunde, hvor han ser frem til at arbejde for DBU igen.
– Jeg er stolt og glad for at få muligheden for at udvikle de største danske talenter. Jeg har ledt efter en udfordring, hvor jeg kan bruge mine kompetencer som cheftræner og præge en udvikling.
– Derfor glæder jeg mig til at arbejde med de største danske talenter og sammen med gode kolleger i DBU udvikle spillere til vores A-landshold og opnå resultater, lød det i går fra Lars Knudsen.