Chido Obi stjæler overskrifter
Den danske guldfugl i form af 17-årige Chido Obi har allerede spillet en lille håndfuld kampe for Manchester Uniteds førstehold i denne sæson.
Nu er forventningen, at angriberen kommer til at få en stor chance i aftenens Premier League-kamp, hvor turen går til St. James’ Park for at møde Newcastle.
Det meddeler lokalmediet Manchester Evening News.
Tidligere på ugen lød meldingen fra United-bossen Rúben Amorim, at Chido Obi med stor sandsynlighed kunne komme i betragtning til weekendens møde med The Magpies, der desuden må undvære cheftræner Eddie Howe.
– Der er et stort ansvar. Vi har ikke et hold, der har en stor bredde, og vi har spillere, der ikke kan gennemføre 90 minutter lige nu. Vi skal passe meget på. Så vi vil forsøge at tilpasse det i kampen mod Newcastle, men vi har et stort ansvar, når vi spiller enhver kamp.
– Jeg vil forsøge at kigge på det. Det er helt sikkert. Vi skal møde Newcastle med en opstilling, der er konkurrencedygtig til at vinde kampen, sagde Rúben Amorim på et pressemøde ifølge lokalmediet Manchester Evening News.
Den forventning bliver nu bakket op af lokalmediet Manchester Evening News, der bestemt tror på, at Chido Obi kan komme i spil i aften, da han ikke tørnede ud for Manchester Uniteds U21-hold fredag.
Samtidigt forlyder det nu, at Manchester United er tæt på at lukke en kæmpe handel.