Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi trækker overskrifter

Af Emil Plovgaard
12.03.2025 Kl. 21:18

Danske Chido Obi har gjort et positivt væsen af sig, lige siden han blev rykket op i Manchester Uniteds førsteholdstrup.

Den danske angriber blev forfremmet efter en skadeskrise i førsteholdstruppen, og han har vist lovende takter i de få indskiftninger, han indtil videre har fået under klubbens cheftræner, Rúben Amorim.

LÆS OGSÅ: Reagerer på Arteta-fyring

Det er blevet til tre optrædener på førsteholdet indtil videre, hvoraf to har været i Premier League. I søndagens møde med sin tidligere arbejdsgiver, Arsenal, blev han dog efterladt på bænken.

Fra Daily Mail-journalisten Chris Sutton er der nu ros til den 17-årige dansker, der beskrives som ‘ekstremt fysisk’ og ‘frygtløs’, ligesom han dog også noterer sig, at Chido Obi ser en smule rå ud.

– Der er ingen tvivl om, at Chido Obi ser en smule rå ud, hvilket er normalt for en 17-årig med 73 minutter på førsteholdet indtil videre, men han ser ekstremt fysisk ud.

– Som 17-årig udviklede jeg mig stadig fysisk, men Obi … enhver, der kan tvinge Calvin Bassey af bolden meds ine muskler, er man nødt til at tage hatten af over for. Fysisk ser han ud til at være der, og det ligner også, at han er eksplosiv.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Chido Obi brænder chance for Manchester United
Foto: REUTERS/Phil Noble

– Der er visse elementer af hans spil, som jeg er sikker på, at han arbejder hårdt på, men at gå ind i Premier League, på højeste niveau, og være i stand til at tilpasse sig fysisk er meget, meget stort. Han håndterede det rigtig godt ud fra det aspekt. Nu er udfordringen for ham at raffinere færdighederne så meget som muligt.

– Han ser frygtløs ud, når jeg kigger på. Det er, hvad man får fra unge spillere, for han har ikke været en af det her kriseramte mandskabet, skriver Sutton for Daily Mail.

Manchester United har haft store vanskeligheder ved at score mål i denne sæson, hvor det blot er blevet til 34 scoringer i 28 Premier League-kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Chido Obi ser slukøret ud
Foto: REUTERS/Phil Noble

De Røde Djævle er blevet ladt i stikken af både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee. Til sammen står duoen blot noteret for fem mål i ligaen.

United ventes at gå efter en ny angriber til sommer, hvor Liam Delap fra Ipswich Town blandt andre er på blokken.

Amorims mandskab er nummer 14 i Premier League med otte kampe tilbage af sæsonen, og der er 10 point op til ottendepladsen, som man endte på i den forgangne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce