Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Ancelotti forhandler om sensationelt exit

Af Emil Plovgaard
26.03.2025 Kl. 22:50

Carlo Ancelotti er angiveligt i forhandlinger om at forlade Real Madrid.

Annonce

Tilbage i december 2023 kom det frem, at Ancelotti havde skrevet under på en ny kontrakt, der efter planen holder ham i den spanske hovedstadsklub frem til sommeren 2026.

Ikke desto mindre kædes den italienske toptræner sammen med andre stillinger end hans nuværende.

Det samme er tilfældet denne gang.

Ifølge det brasilianske medie Globo er Carlo Ancelotti i forhandlinger om at forlade rollen som cheftræner hos Real Madrid til fordel for jobbet som landstræner for Brasilien.

– CBF (det brasilianske fodboldforbund, red.) har allerede gentaget kontakten med det sigte, at Carlo Ancelotti står i spidsen for landsholdet ved VM-slutrunden i 2026.

– Real-træneren har været modtagelig for kontakten, men har advaret om, at ethvert fremskridt først vil ske efter klub-VM, skriver mediet.

Det spanske medie Relevo bakker op om meldingen og understreger, at et skifte ikke kommer på tale før denne sommers klub-VM.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: REUTERS/Susana Vera

Allerede i januar 2024 afslørede Carlo Ancelotti, at han havde forhandlet med Brasilien om landstrænerposten.

– Sandheden er, hvad alle i forvejen ved. Jeg havde kontakt med (nu forhenværende, red.) præsident hos det brasilianske fodboldforbund, Ednaldo Rodrigues. Jeg ønsker at takke ham for hans venlighed og interesse. Det gør mig stolt, men det, som er klart for alle er, at det afhænger af situationen hos Real Madrid. Jeg er taknemmelig for interessen, men i sidste ende, så skete der dét, som jeg ønskede mig; nemlig at jeg blev her, fortalte Ancelotti sidste år ifølge Goal.

Carlo Ancelotti har stået i spidsen for Real Madrid siden 2021. Det er hans andet ophold i den spanske storklub.

Tidligere har han også stået i spidsen for Premier League-klubben Everton, hvor han dog ikke havde samme store succes.

I hjemlandet Italien har han trænet klubber som Reggiana, Parma, Juventus, AC Milan og Napoli.

Tidligere på ugen kom det frem, at Carlo Ancelotti var fyringstruet hos Real Madrid, mens toptræner allerede nu angiveligt står klar til at tage over.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce