Chok: Arsenal vil handle i Leeds
Der er mindre end en håndfuld kampe tilbage, før klubberne kan rette fokus mod transfervindue. Om små to ugers tid går det løs, og her kan klubberne få tiltrængt hjælp i forhold til deres respektive missioner. For Arsenal er missionen at lukke hullet op til Liverpool, der lige nu lyder på seks point.
Manchester City er dumpet ned på en femteplads, og Chelsea har i stedet blandet sig, så der er i den grad kamp om det engelske mesterskab i år.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank viser høj klasse
Mellem nu og nytår skal Arsenal møde Crystal Palace, Ipswich og Brentford i Premier League. Forud for januarvinduet, har The Gunners været sat i forbindelse med en række nye signings.
Blandt andet en ny målmand, hvor klubben blot råder over David Raya på permanent basis. Neto, der ankom til klubben på transfervinduets sidste åbningsdag i sommer, på en sæsonlang lejeaftale fra Bournemouth, har haft svært ved at konkurrere med Raya, og han har efter sigende ikke opfyldt forventningerne til træning.
Ifølge journalist Steve Kay overvejer Arsenal nu på chokerende vis at hente Illan Meslier fra Leeds i det kommende transfervindue. The Whites, der ellers håber på en oprykning i denne sæson, forudses også at få et hektisk transfervindue.
– Der er et par stykker. Arsenal kigger på en målmand. Formentlig en målmand til januar.
– Jeg har fået et navn. Leeds-keeperen er noget, jeg har fået fortalt. Jeg er nødt til at undersøge det til bunds. Det er ikke fra en af mine topkilder, men det er noget, vi har øje på. Illan Meslier, siger Kay til YouTube-kanalen KS1 TV.
Meslier er det foretrukne valg mellem stængerne hos klubben fra Elland Road, men han har også tiltrukket sig interesse fra flere franske klubber.
Samtidig råder journalist Charlie Watts, der primært har fokus på Arsenal, klubben til ikke at hente Marcus Rashford.
– Tror jeg, at han kunne være en mulighed for Arsenal? Det tror jeg ikke, hvis jeg skal være ærlig. Jeg er ikke sikker på, at han tilbyder, hvad de mangler. Hvis han var Rashford for et par år siden, så ville min tankegang være anderledes. Men hvis det var tilfældet, så skulle han spille hver uge for dette United-mandskab.
LÆS OGSÅ: Færdig i Arsenal
– Men det gør han ikke, og det er der en årsag til. Så hvis Arsenal – eller nogen anden klub – rykker på ham til januar, så gør de det i håbet om, at han vender tilbage til sin bedste form igen. Det er noget af et sats. Det er noget lignende det, der skete hos Arsenal i sommer, hvor man hentede Raheem Sterling, og det er et sats, der helt sikkert ikke har kunnet betale sig, siger Watts til CaughtOffside.