Chok: Chelsea-stjerne er klar til at ophæve kontrakt
Det er ikke mange måneder siden, at Thiago Silca underskrev en ny kontrakt med Chelsea, men det forlyder nu, at han er klar til at forlade Stamford Bridge.
Tilbage i februar forlængede han sin kontrakt frem til 2024, men den kan muligvis ende med at blive ophævet denne sommer.
Det melder det brasilianske medie, Globo Esporte.
Ifølge mediet er Thiago Silva klar til at ophæve kontrakten for at vende tilbage til Fluminense, hvor han vil slutte karrieren.
LÆS OGSÅ: Medie: Forlader Chelsea efter 15 år
Der vil dog først blive truffet en beslutning efter sæsonen, hvor midtstopperen skal have en samtale med sportsdirektør, Christopher Vivell.
I slutningen af sidste sæson gjorde Thiago Silva det klart, at han gerne ser sin karriere slutte i Fluminense.
– Fluminense er den klub, jeg gerne vil slutte karrieren hos. Det var den klub, jeg spillede i efter min sygdom, og det er den klub, som åbnede døre for mig og troede på mig, da ingen troede, at Thiago Silva nogensinde ville drive det til at blive professionel fodboldspiller, lød det fra den brasilianske midtstopper.
38-årige Thiago Silva ankom til Chelsea fra PSG på en fri transfer og har siden da vist sig at være en vigtig figur for The Blues. I denne sæson står han noteret for 24 ligakampe for Chelsea.
LÆS OGSÅ: To spillere overgår Haaland: Her er den mest værdifulde spiller i verden
LÆS OGSÅ: Liverpool er favoritter til at hente Serie A-stjerne