Chok: De forbigår Salah
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Mohamed Salah har gjort det helt forrygende for Liverpool i denne sæson.
Egypteren, der kom til klubben fra AS Roma tilbage i 2017, har gang på gang været kampafgørende, og det har fået roserne til at vælte frem i retning af Liverpools stærke nummer 11.
I de sidste otte kampe, Liverpool har spillet, har Salah således scoret otte mål. Senest i midtugen, hvor han blev matchvinder i Champions League-mødet med Girona.
Den kamp vandt Liverpool 1-0.
Salah er dermed i høj grad en af årsagerne til, at Liverpool som det eneste hold har gjort rent bord i årets Champions League, hvor det er blevet til seks sejre ud af seks mulige.
Men Mohamed Salah bliver ikke Årets Spiller i Afrika – faktisk er han end ikke blandt de sidste fem nominerede til titlen.
Det står klart efter offentliggørelsen af de nominerede.
I stedet er Simon Adingra, der tidligere har spillet i danske FC Nordsjælland, blandt de nominerede. Også Serhou Guirassy, Achraf Hakimi, Ademolea Lookman og Ronwen Williams er med i opløbet.
Dermed er Mohamed Salah altså blevet forbigået. Det samme er eksempelvis Chelseas Nicolas Jackson, der ligeledes gør det forrygende i Premier League.
Læs også: Avis kårer: Han er verdens bedste fodboldspiller
Liverpool og Salah skal i aktion igen i weekenden. Her får holdet besøg af formstærke Fulham.