Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Han bliver Manchester Uniteds nye CEO

Af Jeppe Augustsen
20.01.2024 Kl. 19:12

Manchester United skal have nye CEO (administrerende direktør), da Richard Arnold har forladt klubben.

Tilbage i november annoncerede klubben, at den administrerende direktør ville forlade sin stilling.

Siden da har der været mange meldinger om, hvem der skulle påtage sig stillingen, når Sir Jim Ratcliffe ville komme til roret.

I den forbindelse har flere medier meldt, at Jean Claude Blanc stod til at påtage sig rollen, men nu er The Athletic ude med en ny melding.

Det pålidelige medie kan nu afsløre, at Manchester United går på rov hos rivalerne fra Manchester City og henter Omar Berrada.

Omar Berrada har haft en rolle hos City Football Group som ‘Chief Football Operations Officer’.

The Athletic har fået bekræftet af City Football Group, at Omar Berrada har sagt sin stilling op for at prøve noget nyt.

– Klubben forstår hans beslutning om en ny udfordring, og han forlader klubben med vores stor tak og de bedste ønsker, lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge The Athletic takkede Omar Berrada i sommer nej til flere direktørstillinger fra Premier League- klubber samt MLS og NFL.

Grundet sin stilling hos City Football Group har Omar Berrada ikke kun arbejdet med Manchester City, men også de andre klubber som de har i deres portefølje.

Inden sin rolle som ‘Chief Football Operations Officer’ var han den kommercielle direktør for City Football Group, som erhvervede ham i Barcelona.

I den spanske klub havde han ansvaret for sponsorater og andre kommercielle tiltag.

Manchester United får dermed en direktør ind, som har masser af kommerciel erfaring.

Bliv klogere på, hvem Manchester Uniteds nye CEO er her.

Opdatering: Manchester United har nu bekræftet ansættelsen – Læs mere her.

Annonce