Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Liverpools store transfermål klar til sensationelt skifte til januar

Af Emil Plovgaard
19.09.2024 Kl. 19:28

Liverpool kan lave et utroligt comeback på transfermarkedet, hvor man kan hente en spiller, som man jagtede hele sommeren.

Liverpools første transfervindue under Arne Slots ledelse kom med en enkelt signing.

Læs også: – Mohamed Salah forlader Liverpool

Federico Chiesa ankom til klubben som back-up for Mohamed Salah, mens Liverpools anden signing, den georgiske landsholdsmålmand Giorgi Mamardashvili, forbliver hos Valencia sæsonen ud.

Meget af sommeren gik med at jagte Martin Zubimendi i Real Sociedad. Det rygtedes på et tidspunkt, at Liverpool var klar til at betale frikøbsklausulen på mere end 448 millioner kroner, og at man var klar til at tredoble hans nuværende løn i Baskerlandet.

Til trods for, at man landede en aftale om de personlige betingelser i en aftale, så foretog Zubimendi en U-vending og valgte at blive hos sin barndomsklub.

Et stort chok for Liverpool og klubbens sportsdirektør, Richard Hughes, der dog besluttede sig for, at man ikke ville hente et alternativ.

Det ser dog nu ud til, at Liverpool kan få et nyt forsøg på at hente Zubimendi til klubben.

Ifølge det spanske medie Estadio Deportivo fortryder Zubimendi nemlig, at han valgte at blive hos Sociedad, og han håber, at han kan skifte til Premier League-giganten til vinter.

Klubben fra San Sebastian har endnu ikke tilbudt Zubimendi en ny kontrakt. Lige nu gælder aftalen frem til 2027.

Ifølge Capology tjener han lige under 444.000 kroner om ugen.

Sociedad har fået en meget ringe begyndelse på sæsonen med blot en enkelt sejr, og derfor befinder man sig i øjeblikket på 16.-plads.

Læs også: 597 millioner: Liverpool var klar til at hente hollandsk stjerne

Zubimendi mistede sin partner på midtbane, Mikel Merino, der skiftede til Arsenal, og nu har han altså andre tanker om et skifte til Premier League.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce