Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: PSG accepterede Premier League-bud på Mbappé

Af Emil Plovgaard
20.08.2024 Kl. 15:10

Sommerens helt store transfersaga fik sig tidligere på året en konklusion, da Kylian Mbappé skiftede transferfrit til Real Madrid.

Dermed fik Paris Saint-Germain ikke en rød reje for Mbappé, og værdimæssigt er det en af de bedste frie transfers nogensinde.

Læs også: Cristiano Ronaldo retur til Manchester United?

Tingene kunne dog have set noget anderledes ud for Mbappé.

Ifølge den portugisiske journalist Bruno Andrade, accepterede Paris Saint-Germain i sommeren 2023 et bud fra en unavngiven Premier League-klub på den nuværende Real Madrid-stjerne.

Mbappé er tidligere blevet sat i forbindelse med en lang række klubber i Premier League, herunder Liverpool, Chelsea, Manchester United, Manchester City og Arsenal.

I kølvandet på sit skifte begav den 25-årige franskmand sig ud på de sociale medier, hvor han skrev følgende.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg er så glad og stolt over at kunne skrive under med min drømmeklub, Real Madrid.

– Ingen kan forstå, hvor glad jeg er lige nu. Jeg kan ikke vente med at se jer, Madridistas (Real Madrid-fans, red.), og tak for jeres utrolige støtte. Hala Madrid!

Mbappé fik sin første kamp for Los Blancos, da klubben i sidste uge besejrede Atalanta med 2-0 i UEFA Super Cup-finalen. Her scorede han endda også. I søndagens udekamp mod Mallorca, der var hans debut i La Liga, blev det dog ikke til mål.

Læs også: Har United ikke råd? Nu arbejdes der på lejeaftale

Den franske verdensstjerne har fået en femårig kontrakt i den spanske hovedstad, hvor han kan se frem til at indbringe 112 millioner kroner om året.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce