Chok: United-legende overtager roret hos bundprop
Den tidligere Manchester United-angriber Mark Hughes er noget overraskende vendt tilbage til trænergerningen.
Således er han blevet ansat i en rolle som cheftræner for Carlisle, der frister en tilværelse i bunden af Englands fjerdebedste række, League Two, oplyser klubben på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund sælges til spotpris
61-årige Mark Hughes har ikke været i besiddelse af et trænerjob, siden han blev fyret hos Bradford City, der ligger i samme række, i oktober 2023.
Carlisle rykkede ned fra League One i den forgangne sæson, og det er derfor noget af en overraskelse, at klubben ligger så skidt til.
Carlisle fyrede mandag sin nu forhenværende manager Mike Williamson efter en stime på fem nederlag i de seneste seks kampe siden årsskiftet.
Williamson, der blev ansat i september, fik ellers stor opbakning på transfermarkedet, hvor klubben hentede hele 11 nye ansigter til spillertruppen i løbet af vinterens transfervindue.
Der var dog ikke nogen vej tilbage for Williamson, da Carlisle lørdag blev nedsablet med 5-1 på eget græstæppe i en kamp mod Swindon Town.
Mark Hughes har en omfattende erfaring som træner, og hans CV tæller mere end 500 Premier League-kampe med Blackburn, Manchester City, Fulham, Queens Park Rangers, Stoke og Southampton.
LÆS OGSÅ: Efter interesse: Nu sender Arsenal stort bud
Som træner har Hughes ikke repræsenteret Manchester United, men som spiller tørnede han ud for De Røde Djævle i perioden fra 1988 til 1995, hvor det blev til 256 kampe og 83 mål.