Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokexit på vej for Chelsea-stjerne?

Af Emil Plovgaard
10.11.2024 Kl. 22:11

Christopher Nkunku kan angiveligt forlade Chelsea næste år, efter at han har haft problemer med at komme på holdet under klubbens nye cheftræner, Enzo Maresca.

Den franske landsholdsspiller tilsluttede sig The Blues i sommeren 2023 efter en sublim formkurve hos RB Leipzig, hvor det blev til 70 mål i 172 kampe.

LÆS OGSÅ: Benjamin Sesko indgår aftale om skifte

Men skader har forhindret Nkunku i at gøre sin indflydelse gældende hos Chelsea, hvor det indtil videre blot er blevet til 30 optrædener, hvor han står noteret for 13 mål.

I denne sæson har han blot startet inde i én Premier League-kampe, og ifølge den tyske Sky Sport-reporter Florian Plettenberg kan han jagte et skifte væk fra klubben i slutningen af denne sæson. Han afskriver dog sandsynligheden for, at Nkunku forlader Chelsea til januar.

– Christopher Nkunku planlægger i øjeblikket ikke en transfer til vinter.

– Men den 26-åriges situation hos Chelsea er udfordrende. Han er i top form og meget motiveret, men selvom han har scoret 10 mål i betydningsfulde kampe i denne sæson, er den franske angriber ikke en regelmæssig starter.

– Hvis Nkunkus situation ikke forbedres inden sommer, er en afsked med Chelsea en mulighed, skriver Plettenberg på det sociale medie X.

Nkunku er muligvis ikke fast mand i startopstillingen, men hans alsidighed gør ham til en vigtig brik for Maresca, da franskmanden kan benyttes på både kanten, som offensiv midtbane og som angriber.

I et interview i den forgangne måned, slog Maresca fast, at det nok er usandsynligt, at både Nicolas Jackson og Nkunku bliver brugt på samme tid.

– Jeg vil være ærlig overfor Chris Nkunku og dem alle.

– Jeg har fortalt dem siden dag ét, at jeg ikke kan spille med 7-8 offensivspillere, for ellers ville der ikke være nogen defensiv balance. Nkunku og Jackson kan konkurrere, og de er klar, lød det fra Maresca.

LÆS OGSÅ: Se målene: Chelsea og Arsenal deler i intenst topbrag

Nkunku har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til 2029.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce