Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Arsenal-stjerne skulle have spillet i Liverpool

Af Alexander Walther Petersen
22.02.2025 Kl. 13:39
LODTRÆKNING

Missede du lodtrækningen til Champions League, Europa League og Conference League?

Her er Champions League-lodtrækningen

Her er Europa League-lodtrækningen

Her er Conference League-lodtrækningen

Arsenal råder over en spiller, der burde have tørnet ud for Liverpool i stedet for.

Det konstaterer Jamie Carragher til det store engelske medie The Telegraph.

Det drejer sig om Jurrien Timber, der tog turen til Emirates for at tørne ud for Arsenal i sommeren 2023.

Hollænderen fik dog en noget uheldig debut, hvor han blev skadet, hvilket resulterede i en længerevarende tur på lazarettet.

Nu er forsvarsspilleren dog tilbage for The Gunners. Her har den tidligere Ajax-profil været en vigtig figur på Mikel Artetas holdkort i indeværende sæson.

LÆS OGSÅ: Virgil van Dijk tager bladet fra munden

Det er Liverpool-legenden Jamie Carragher, der nu er ansat som fodboldekspert på Sky Sports, en kende misundelig over. Han indrømmer nemlig, at gerne så Jurrien Timber på Anfield i stedet for.

– I forhold til Liverpool, så har jeg slået på tromme for behovet for defensiv forstærkning. Jeg ville ønske, at de havde en back som Jurrien Timber. De seneste skader til Joe Gomez og Conor Bradley efterlader Arne Slot i store vanskeligheder, siger Carragher ifølge The Telegraph.

Joe Gomez meldes færdig for sæsonen, mens den nordirske back Conor Bradley når at vende retur til førsteholdet. Merseyside-klubben har fortsat otte point ned til Arsenal på andenpladsen, men de har spillet én kamp mere.

The Reds krydser klinger med de forsvarende engelske mestre fra Manchester City søndag aften på Etihad Stadium i den blå del af Manchester. Opgøret starter klokken 17.30.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce