Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Chelsea vil byde på United-profil

Af Morten Jørgensen
17.01.2025 Kl. 14:07

Chelsea har tidligere været meldt interesseret i Kobbie Mainoo, men nu er det en anden Manchester United-spiller, som The Blues sættes i forbindelse med. 

Det er den store og respekterede franske sportsavis L’Equipe, som bringer den opsigtsvækkende nyhed denne fredag.

Læs også: Vildt: Så billigt slipper Manchester City fra 115 anklager

Avisen rapporterer nemlig, at Chelsea vil byde på Alejandro Garnacho i dette transfervindue for at styrke sine muligheder i offensiven. 

Med tanke på, at The Blues den seneste uges tid også er sat i forbindelse med Mathys Tel og Karim Adeyemi giver det mening. Alle tre er nemlig unge, lovende kantspillere, som ikke nødvendigvis er faste startere i deres klub.

I et stykke tid har Alejandro Garnacho sågar været fraværende fra startopstillingen hos Manchester United. De seneste to kampe har han dog været med fra start igen – senest torsdag aften mod Southampton. 

Hos Enzo Marescas tropper er der lige nu tvivl om Christopher Nkunku. Franskmanden er sat i forbindelse med Bayern München, og han overvejer angiveligt sin fremtid. 

Derfor er det også naturligt for London-klubben at se efter muligheder på transfermarkedet. 

Om det er muligt at købe Alejandro Garnacho må tiden vise. Også Napoli siges at være ude efter den hurtige argentiner. 

Her er han udset som en mulig erstatning for Kvicha Kvaratskhelia, som netop har sagt farvel til klubben. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce