Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding fra Liverpool-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
07.03.2025 Kl. 12:37

Den tidligere chef-scout Mick Brown, der har været ansat i Manchester United og Blackburn, har fortalt til Football Insider, at Liverpool arbejder på at sende én af deres midtbanespillere videre i systemet.

Annonce

I første omgang er der tale om en udleje til sommer for 21-årige Harvey Elliott, der kun har fået 10 kampe under bæltet for Liverpool i indeværende Premier League-sæson.

Den tekniskstærke spiller har dog også været ramt af flere skader, men på det seneste har der ikke været meget spilletid til englænderen, der er bagerst i køen, når Arne Slot skal sætte sine startende elleve.

LÆS OGSÅ: Vild udmelding om Rasmus Højlund

Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai er foretrukket på midtbanepositionerne, mens Mohamed Salah spiller stort set fuld tid som højre angriber. Derfor er der udsigt til begrænset spilletid til Liverpool-talentet, der dog fik en større oprejsning onsdag aften i Champions League.

Her kom offensivspilleren på banen til sidst i opgøret på Parc des Princes, hvor han tog sagen i egen hånd og sikrede The Reds en ganske ufortjent sejr på 1-0 mod Paris Saint-Germain.

Kontrakten med Liverpool udløber endvidere først i sommeren 2027, mens det tidligere på året forlød, at han var på vej til at sætte sin underskrift på en forbedret aftale.

Men nu går meldingen snarere på, at Harvey Elliott skal en tur på udleje til sommer i jagten på at få mere kontinuerlig spilletid.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce