Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Hemmelig bejler vil hente Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
07.04.2025 Kl. 17:14

Det er ikke utænkeligt, at Christian Eriksen til sommer forlader Manchester United.

Annonce

Så langt fra endda. For danskeren har nemlig kontraktudløb med De Røde Djævle, når denne sæson er omme, og i forbindelse med landsholdspausen i marts, fortalte han, at han endnu ikke havde hørt noget fra klubben fra Old Trafford.

Dermed tyder alt på, at danskeren skal ud at finde sig en ny klub.

Og her er han i forvejen blevet sat i forbindelse med en tidligere arbejdsgiver i form af den hollandske hovedstadsklub Ajax, der var hans første klub som professionel fodboldspiller.

Ajax gjorde det forleden klart, at man gerne byder Christian Eriksen velkommen

Men nu byder endnu en gammel kending i form af Brentford sig til. Det er klubbens danske cheftræner Thomas Frank, der åbner døren for den danske United-stjerne.

– Christian er en fantastisk spiller og formentlig den bedste danske spiller i nyere tid. Jeg synes, vi så senest mod Portugal, at han stadig er et rigtig god sted. Der er ingen tvivl om, at han rigtig gerne vil spille noget mere og havde en rigtig god tid, da han var hos os.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Christian Eriksen kan skifte til Premier League-klub.
Foto: EPA/TIM KEETON

– Jeg er åben for alle spillere, men der er selvfølgelig masser af ting, som skal gå op, når det handler om transfers. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at intet er lukket, siger Thomas Frank i et interview med Tipsbladet.

Christian Eriksen var på kontrakt hos Brentford i første halvdel af 2022, inden han skiftede på en fri transfer til sin nuværende arbejdsgiver, Manchester United.

Skulle det ske, at Christian Eriksen skifter til Brentford, vil det være første danske signing for klubben siden september 2022, hvor Mikkel Damsgaard blev hentet i italienske Sampdoria.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce