Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Jürgen Klopp på vej til gigantklub

Af Alexander Walther Petersen
16.04.2025 Kl. 11:37

Jürgen Klopp kan være på vej mod et sensationelt jobskifte.

Annonce

Det meddeler det store spanske medie Sport.

Jürgen Klopp er i skrivende stund fodbolddirektør for Red Bull-koncernen, hvor tyskeren med det colgategodkendte tandsæt har været siden januar.

Men den tidligere succestræner i Liverpool kan måske være på vej mod en stor cheftrænerstilling. Det skriver mediet Sport.

Det forlyder nemlig, at Real Madrid er på udkig efter en erstatning for Carlo Ancelotti, der med stor sandsynlighed forlader den spanske hovedstadsklub denne sommer.

Her har Bayer Leverkusens cheftræner, Xabi Alonso, været nævnt som det primære mål, men nu kan der blive vendt op og ned på det hele.

Den sportslige ledelse i den hvidklædte kongeklub, der i aften brager sammen med Arsenal i Champions League, vil gerne have en back-up-løsning til cheftrænerposten.

Her kommer Jürgen Klopp ind i billedet.

Den 57-årige tysker, der tidligere har været hos Liverpool, Borussia Dortmund og Mainz, har i den grad bevist sit værd som cheftræner.

Det er blandt andet blevet til titler i både Premier League og Bundesligaen, mens han ligeledes har løftet Champions League-pokalen med Liverpool i løbet af sin trænerkarriere.

Nu kan et nyt eventyr for den smilende tyske træner således være undervejs.

Samtidigt er det kommet frem, at Liverpool har bekræftet Jürgen Klopps comeback til Anfield.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce