Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Kevin de Bruyne enig med ny klub

Af Emil Plovgaard
04.07.2024 Kl. 15:38

Kevin de Bruyne lader til at være en færdig mand hos Manchester City.

I al fald beretter transferjournalisten Rudy Galetti denne torsdag, at den belgiske playmaker er nået til enighed med en ny klub.

Belgieren er således blevet enig med Al-Ittihad fra Saudi-Arabien, skriver Galetti.

Nu er det op til klubberne at finde frem til en aftale. Manchester City er efter sigende klar til at lade De Bruyne gå.

De Bruyne har spillet ni år hos Manchester City, hvor det er blevet til 382 kampe, 170 oplæg og 102 mål og bunkevis af trofæer.

Klubben fra Etihad Stadium har dermed fået fuldt udbytte af de 486 millioner kroner, man betalte for belgieren tilbage i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kevin de Bruyne lader inden længe til at være fortid hos Manchester City, hvor det gennem tiden er blevet til mange titler, herunder Premier League-trofæet, som ses på billedet. Foto: IMAGO

I den forgangne sæson var han den spiller i Premier League, der skabte flest chancer med resultat af en afslutning. 7,36 pr. 90. minut blev det til af slagsen, mens han skabte aktioner, der førte frem til et mål 1,18 gange pr. 90. minut.

I de seneste år har Saudi-Arabien hentet andre spillere hos Manchester City, såsom Aymeric Laporte og Riyad Mahrez, der skrev under med henholdsvis Al-Nassr og Al-Ahli.

På trods af dette, lykkedes det i den forgangne sæson Pep Guardiolas mandskab at sikre sig Premier League-titlen for fjerde sæson i træk.

Kevin de Bruyne er i øvrigt ikke den eneste Manchester City-stjerne, der kan forlade klubben til fordel for Saudi-Arabien denne sommer.

Læs også: Cristiano Ronaldo kan have brudt reglerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce