Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Kun disse fem United-spillere er gode nok

Af Alexander Walther Petersen
09.03.2025 Kl. 12:57

Manchester United-legenden, Mikaël Silvestre, mener, at der i skrivende stund blot er fem spillere i den engelske storklub, som med sikkerhed vil spille i næste sæson.

– Bruno (Fernandes, red.) er meget engageret, han vil kæmpe. Du har spillere som Amad Diallo, som har været en fantastisk spiller. Han har med længder været den stjerne i United, der har fået det største gennembrud i denne sæson, indleder Mikaël Silvestre i et længere interview med Yaysweepstakes.

Den tidligere United-spiller, der tørnede ud for klubben i perioden mellem 1999-2008, mener desuden, at Kobbie Mainoo er en spændende spiller. Dog forlyder det, at den 19-årige engelske landsholdsspiller kan være på vej til at forlade Old Trafford.

– ​​Kobbie Mainos præstationer er også opmuntrende, mens Alejandro Garnacho er ved at finde sine fødder. Noussair Mazraoui har haft en hæderlig første sæson.

– United har spillere, der ser ud til at blive stjerner i fremtiden. Disse spillere kommer forhåbentlig til at være en del af den næste generation under Rúben Amorim. I øjeblikket er det ikke ‘hans’ (indkøbte, red.) spillere, der er i klubben.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund får sparket

– Det bliver en stor opgave for Amorim til sommer. Jeg tror, ​​at alle de nævnte spillere, kan være en del af holdet fremadrettet. De kan være en del af genopbygningen, mens mange andre spillere bliver nødt til at forlade Manchester United til sommer, konkluderer den 47-årige franskmand således.

The Red Devils møder Arsenal i aftenens sene Premier League-kamp på Old Trafford, hvor danske Chido Obi kan komme i aktion mod sin tidligere arbejdsgiver.

Patrick Dorgu afsoner fortsat karantæne efter sit røde kort mod Ipswich, mens hele 15 andre spillere står til at misse storkampen. Læs mere om det her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce