Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Premier League-klub vil hente Sterling

Af Emil Plovgaard
22.08.2024 Kl. 16:16

Raheem Sterling skiftede til Chelsea fra Manchester City for to år siden.

Overgangssummen lød på 418 millioner kroner, men inden længe kan hans dage på Stamford Bridge være talte.

Læs også: Engelsk landsholdsprofil vil væk

Chelsea-manager Enzo Maresca undlod at undtage 29-årige Sterling til klubbens 2-0-nederlag til Manchester City i søndags.

Det førte til, at Sterlings repræsentanter udsendte en meddelelse på hans vegne.

Efter Sterling blev udeladt til Conference League-kampen mod Servette fra Schweiz, indrømmede Maresca da også, at offensivspilleren ikke har nogen fremtid på hans mandskab.

– De træner for sig selv.

– Situationen ved begge er ret klar. Vi har en stor trup, og det er umuligt at give dem alle minutter. Hvis de søger efter minutter, mener jeg, det er bedre for dem at forlade klubben.

– Brutalt? Det synes jeg ikke. Jeg forsøger bare at være ærlig. Jeg talte med Raheem inden City-kampen. Jeg fortalte ham, at han får svært ved at få minutter for os, sagde Maresca på pressemødet onsdag forud for Servette-kampen med henvisning til både Sterling og Ben Chilwell.

Chelsea har i alt vraget 13 spillere forud for denne sæson.

Chelsea er klar til at lytte til bud på Sterling, hvor Serie A-klubben Juventus angiveligt skulle være ude efter ham.

Ifølge den engelske transferjournalist Ben Jacobs er Aston Villa dog også inde i billedet.

– Aston Villa holder øje med situationen. Nu, hvor Villa har mistet Moussa Diaby, og de ønskede også João Félix, siger Jacobs til London Is Blue-podcasten.

The Times kan torsdag aften berette, at Chelsea og Aston Villa er i forhandlinger.

Villa var opsatte på at hente Félix til klubben, men onsdag kunne Chelsea bekræfte, at portugiseren havde skrevet under på en længerevarende aftale.

Diaby forlod Villa Park efter en enkelt sæson, for til gengæld at skifte til Al-Ittihad fra den saudiske Pro League i et skifte, der løber op i 440 millioner kroner.

Chelsea har endnu ikke modtaget bud på Sterling, men ifølge Jacobs befinder Villa sig i en god position til at hente ham, især hvis han er villig til at gå ned i løn.

– Hvis Sterling får det rette projekt visualiseret for sig, så vil han tage imod en lønnedgang, så det er ikke givet, at lønninger afholder Sterling fra at forlade Chelsea.

– Hav dem (Villa, red.) i hovedet, for Villa kommer til at få travlt i slutningen af transfervinduet, lyder det videre fra Jacobs.

Læs også: Pung op: Kun her kan du se Chelsea-kamp

Villa sikrede sig i den forgangne Premier League-sæson en fjerdeplads, og det giver adgang til Champions League, fra denne sæson får nyt format.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce