Chokmelding: Rasmus Højlund på vej til Arsenal?
Det er endnu uvist, hvad der skal ske med Rasmus Højlund hos Manchester United efter sæsonen.
Det er blot blevet til to mål for danskeren i denne Premier League-sæson, og det er derfor ikke urimeligt at antage, at klubbens cheftræner, Rúben Amorim, ønsker sig en anden angriber til sommer.
LÆS OGSÅ: Dansk invasion? Disse fire stjerner kan skifte til Premier League til sommer
Her nævnes Viktor Gyökeres fra Sporting CP som et oplagt transfermål blandt flere medier og journalister.
Men selvom Rasmus Højlund kan være fortid hos Manchester United, er det ikke sikkert, at danskeren ikke fortsætter sin karriere i Premier League.
Ifølge den tidligere Premier League-angriber Darren Bent kan det være, at Arsenal vil forsøge at hente Rasmus Højlund. The Gunners har haft store udfordringer i offensiven på det seneste, hvor klubbens mangel på en angriber har været meget synlig.
– Arsenal vil muligvis forsøge at hente Rasmus, siger Darren Bent til talkSPORT.
I afsnittet fortæller programmets vært, Andy Goldstein, der er erklæret United-tilhænger, at han også gerne vil smide Joshua Zirkzee i posen.
Bent forsvarer dog den 23-årige hollænder, som han er overbevist om, at Mikel Arteta ville kunne få noget brugbart ud af.
– Jeg ville gerne tage ham. Han ville se bedre ud på vores hold end på jeres. I vores system … han ville se bedre ud i vores system end i jeres, siger Bent, som holder med Arsenal, selvom store dele af karrieren foregik i Tottenham.
Både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee er blevet rygtet væk fra De Røde Djævle efter mangelfulde præstationer i offensiven i denne sæson.
Danskeren er blevet sat i forbindelse med en retur til Serie A, hvor en byttehandel kan blive en realitet.