Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte på vej? De vil hente Van Dijk

Af Emil Plovgaard
01.02.2025 Kl. 16:47

Real Madrid holder øje med Virgil van Dijks kontraktsituation hos Liverpool, og klubben lurer på hollænderen på en fri transfer.

Sådan lyder meldingen i al fald fra den tidligere cheftalentspejder i Manchester United, Mick Brown.

LÆS OGSÅ: Trist melding om Daniel Agger

Liverpools 4-1-sejr over Ipswich i sidste weekend var også kamp nummer 300 for Van Dijk hos The Reds, og efterfølgende fortalte den hollandske forsvarskrumtap på 33 år, at han endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Mens der endnu ikke har været nogen konkret interesse, ventes det, at Real Madrid viser interesse for en signing af Van Dijk som følge af klubbens problemer i defensiven.

– Jeg er overrasket over, at Liverpool ikke har gjort fremskridt i forhold til en ny kontrakt.

– Han er en af de bedste midtstoppere i verden.

– Der er den altoverskyggende figur i form af Real Madrid, der bliver ved med at dukke op i disse samtaler.

– Deres midtstoppere har haft problemer med skader i denne sæson, og de har været tyndt besat i forhold til mulighederne, og en række af dem er på vej til afslutningen på deres karrierer.

– Jeg vil ikke være overrasket, hvis Real Madrid går efter Van Dijk på en fri transfer.

– De har været kædet sammen med Trent Alexander-Arnold, og de har også holdt øje med Van Dijk. Hvis Alexander-Arnold beslutter sig for at skifte dertil på en fri transfer, hvilket han forventes at gøre, så kan jeg godt se, at Van Dijk foretager samme skifte. Tilhængerne vil ikke blive for glade, men jeg kan se, at det vil være et stort transfermål for Madrid.

– Når spillere som dem kommer til rådighed på en fri transfer, så er Real Madrid som regel en af de første klubber, der dukker op, og det kan de også gøre denne gang, lyder det fra Brown i et interview med Football Insider.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce