Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Christian Eriksen advarede mig

Af Emil Plovgaard
14.02.2025 Kl. 21:24

Tidligere på ugen fik 30-årige Nabil Bentaleb grønt lys til at fortsætte sin aktive karriere. Det var otte måneder efter et hjertestop. Den tidligere Lille-midtbanespiller afslører, at den tidligere holdkammerat i Tottenham, 33-årige Christian Eriksen, har hjulpet ham i løbet af de seneste måneder.

Eriksen spillede med Bentaleb på White Hart Lane i perioden fra 2013 til 2016, og det blev til i alt 53 optrædener sammen for de to.

LÆS OGSÅ: Peter Schmeichel tæt på fyring

Christian Eriksen faldt om med et hjertestop i forbindelse med EM-slutrunden i 2021 under en kamp mellem Danmark og Finland.

Han vendte tilbage til grønsværen et års tid senere, hvor han skrev under på en kontrakt med Brentford, inden han i sommeren 2022 skiftede til Manchester United på en fri transfer.

Bentaleb håber nu på at kunne følge i danskerens fodspor og vende tilbage i samme stil som Christian Eriksen. Efter grønt lys fra lægerne, vendte Bentaleb torsdag tilbage til træningsbanen for Lille. 

Der er endnu ingen tidslinje på, hvornår Bentaleb kan være tilbage i kamp, men han er opsat på at vende tilbage så hurtigt som muligt, fortæller han på et pressemøde fredag, hvor han også afslører kontakt med Christian Eriksen.

– Der er op- og nedture, også mentalt. Jeg oplevede en anden side af mig selv, og det er en anden type mental styrke. Der har naturligvis været tvivl. Jeg har arbejdet en masse de seneste otte måneder. Jeg kan skoven ud og ind nu. Jeg har ikke sovet i otte måneder. Jeg har knoklet på.

– Jeg har talt med Christian, som har hjulpet mig markant. Alt var meget vagt, men han hjalp mig og advarede mig også om, hvad der vil ske, fortæller Bentaleb fredag ifølge Get Football News France.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce