Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen forlader United: Tre destinationer byder sig til

Af Emil Plovgaard
16.10.2024 Kl. 16:55

Christian Eriksen forlader efter alt at dømme Manchester United, når denne sæson er slut.

Det skriver talkSPORT.

Læs også: Tuchel indgik aftale med United: Derfor blev det England i stedet

Christian Eriksen har ellers haft noget af en opblomstring hos De Røde Djævle i de seneste uger.

Han er startet inde i seks ud af klubbens seneste syv kampe på tværs af samtlige turneringer med tre mål til følge.

Men når danskerens kontrakt løber ud næste sommer, vil han være fyldt 33 år, og det stemmer ikke overens med klubbens medejeres strategi om at sænke gennemsnitsalderen i truppen markant.

TalkSPORT nævner i øvrigt tre mulige destinationer, der er i spil for Christian Eriksen. Det være sig Ajax, Saudi-Arabien og USA’s bedste række MLS.

På trods af sin fremskredne alder, lader der til at være et par gode år gemt i Eriksen endnu, der ifølge Morten Bruun var Danmarks bedste spiller i 2-2-opgøret mod Schweiz tirsdag aften.

Læs også: Tæt alliance kan blive nøglen: Manchester City har udpeget Guardiola-afløser

– Fik lov at spille en hel kamp for første gang under Lars Knudsens ledelse, og det var nok meget godt. Eriksen var nemlig afgørende for Danmarks ene point. Først da han med sin lynhurtige spilopfattelse stod bag målet til 1-1 og dernæst, da han udlignede til 2-2. Fodbold handler om at levere afgørende aktioner, og det gjorde Eriksen. To gange endda, lød det fra Bruun i karaktergivningen på TV 2’s hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce