Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen i exit? 'Større chancer for OB'

Af Emil Plovgaard
14.05.2024 Kl. 09:00

Transfervinduet begynder inden så længe, og det kan få betydning for blandt andre Christian Eriksen, der har set sine chancer begrænset hos Manchester United i denne sæson.

Den danske midtbanespiller har haft svært ved at komme til spilletid hos De Røde Djævle i indeværende sæson, og rygterne om et exit svirrer for alvor.

Jan Mølby og Niels Christian Frederiksen var i den grad uenige om, hvor Christian Eriksen kommer til at spille i den kommende sæson.

Mens Niels Christian Frederiksen mener, at Christian Eriksen kan skifte til den tyrkiske storklub Fenerbahce til sommer, mener Mølby omvendt, at ‘der er større chance for, at han spiller NordicBet Liga med OB i den kommende sæson’ end i SüperLig-klubben. Det fortæller den tidligere Liverpool-stjerne i Viaplay-studiet.

Herunder kan du se deres tre transfer-forudsigelser hver især.

Jan Mølbys transfer-forudsigelser:

Ivan Toney til Tottenham

Eddie Nketiah til West Ham

Jarrad Branthwaite til Manchester United

Niels Christian Frederiksens transfer-forudsigelser:

Aaron Ramsdale til Chelsea

Christian Eriksen til Fenerbahce

Michael Olise til Chelsea

Du kan høre argumentationerne i videoen i toppen af artiklen.

At lige netop OB bliver nævnt som en potentiel destination for danskeren, er ingen tilfældighed.

Det var lige netop her – på klubbens ungdomshold i Ådalen – at han slog til, inden udlandsskiftet til Ajax kaldte.

Han nåede således aldrig at repræsentere det fynske fodboldflagskib i en førsteholdskamp, men det kan han nå endnu.

32-årige Christian Eriksen vurderes af Transfermarkt til at have en markedsværdi på små 75 millioner kroner.

Læs også: Vildt rygte: De har kontaktet Jürgen Klopp

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce