Christian Eriksen og Rasmus Højlund får sparket
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Der er ikke gode nyheder i vente for Manchester United-danskerne Christian Eriksen og Rasmus Højlund, hvis man skal tro på lokalmediet Manchester Evening News.
Her kommer chefredaktøren Samuel Luckhurst med sin vurdering af de danske landsholdsspillere, og det tegner ikke ligefrem lovende.
Joshua Zirkzee og Casemiro er to udskældte Manchester United-spillere, men står det til Manchester Evening News, skal de starte ind i aftenens Europa League-kamp mellem rumænske FCSB og Manchester United.
LÆS OGSÅ: Chido Obi-Martin trækker overskrifter
Det betyder samtidigt, at både Christian Eriksen og Rasmus Højlund formentlig bliver henvist til bænken i Europa League-opgøret. Særligt Højlund har været særdeles uskarp på det seneste i Premier League, hvilket har ledt til en del kritik af angriberen.
Han har blot noteret sig for to scoringer i 18 Premier League-kampe, hvor han i de fleste tilfælde har startet inde. Derfor er det ikke minutter, den talentfulde angriber har manglet på Rúben Amorims holdkort. Faktisk er det blevet til hele 1.096 af slagsen.
United-spydspidsen har dog scoret fem gange i syv Europa League-optrædener, hvor han er delt topscorer. Men i aften ser det ikke ud til, at landsholdsangriberen får en startplads i Rúben Amorims 3-4-3 opstilling.
Vinder Manchester United i aften, er de sikkert videre til næste runde af Europa League. Et uafgjort resultat eller sågar et nederlag kan også være nok.
LÆS OGSÅ: Ingen mirakelkur: Amorim sender kontant besked til Højlund
Kampen mellem FCSB og United starter kl. 21.00. Du kan følge The Red Devils på streamingtjenesten Disney+.
Desuden forlyder det, at Rasmus Højlund kan være på vej væk fra Old Trafford. Her skulle flere klubber lure på danskeren.
Øverst i artiklen kan du høre Martin Jørgensen udtale sig om Rasmus Højlund.