Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen roses efter Uniteds triumf

Af Mikkel Wittorff Hollmann
18.04.2025 Kl. 07:37

Manchester Uniteds spillere kunne bryde ud i vild jubel, da den forlængede spilletid af torsdagens Europa League-møde med Lyon, blev fløjtet af.

Annonce

For efter en helt vild kamp, der særligt vil blive husket for en meget medrivende afslutning, var det Rúben Amorims mandskab, der kunne glæde sig over et samlet avancement til Europa Leagues semifinaler.

Christian Eriksen, Manchester Uniteds danske landsholdsstjerne, måtte tage plads på bænken fra kampens start. Han blev dog skiftet ind, da der var spillet 10 minutter af den forlængede spilletid.

Her tog han del i den vilde afslutning – og den jubel, som Manchester Uniteds sejr affødte på Old Trafford.

Og Eriksen havde en klar andel i sejren. I hvert fald ifølge mediet Goal, der efterfølgende roser danskeren.

– Hans kølige hoved hjalp United med at finde deres fødder, skriver Goal.

Manchester Uniteds fem scoringer torsdag aften blev sat ind af Manuel Ugarte, Diogo Dalot, Bruno Fernandes, Kobbie Mainoo og Harry Maguire.

Med sejren står det nu klart, hvilket hold Manchester United skal møde i Europa Leagues semifinaler.

Den næste kamp, der venter for De Røde Djævle, er et Premier League-møde med Wolverhampton.

Christian Eriksen kom til Manchester United i 2022. Den danske landsholdsstjerne har kontraktudløb på Old Trafford til sommer.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce