Christian Eriksen rygtes til storklub
Christian Eriksen forlader med al sandsynlighed Manchester United efter denne sæson. Det har han nu også selv sagt.
Rygterne har stået på i månedsvis, og for nylig bekræftede den danske midtbanespiller så, at han endnu ikke har hørt fra klubben og derfor forventer at skulle videre til sommer.
Hvilke klubber kan så tænkes at være en mulighed for landsholdsspilleren med den flotte karriere? Her er der også blevet nævnt en række forskellige muligheder, men én klub går igen.
Hollandske Ajax, hvor han kom til som meget ung fra OB, bliver hevet frem gang efter gang, og nu er det sket igen.
Det er Tipsbladet, som har talt med to hollandske journalister, der beskæftiger sig meget med Ajax, og de kan sagtens se en idé i det klubskifte.
– Jeg tror helt sikkert, han er et emne for Ajax. Sidste sommer var han på listen, men det var ikke muligt at hente ham dengang.
Ajax havde ikke mange penge at bruge, men næste sæson er de tilbage i Champions League, så det burde betyde, at der er flere penge til rådighed, siger Bart Veenstra til Tipsbladet.
I løbet af sommerens transfervindue kan Ajax muligvis både sige farvel til Kenneth Taylor og Jordan Henderson på midtbanen, og det kan skabe plads til Christian Eriksen.
Maikel de Lange, som Tipsbladet også har talt med, vil det formentlig være Jordan Hendersons plads, som er lidt mere tilbagetrukket på midtbanen, som danskeren kan være i spil til.
33-årige Eriksen tørnede ud for Ajax fra 2009 til 2013, hvorefter han skiftede til Tottenham.
I den hollandske klub nåede han at blive en stor stjerne, og i sine 163 kampe for klubben lavede han 32 mål og 65 assists.
Ajax er også den klub, han har spillet næstflest kampe for i sin karriere. Kun i Tottenham har han opnået flere optrædener.