Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen-skifte kollapsede i sommer

Af Emil Plovgaard
29.12.2024 Kl. 17:26
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Real Betis fra La Liga var angiveligt opsat på at hente den danske landsholdsspiller, men det lykkedes ikke at komme til enighed med hverken Christian Eriksen eller Manchester United.

Sådan skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano i sin klumme hos Give Me Sport.

LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: Så bliver Ruben Amorim fyret

Eriksen, der menes at tjene 1,3 millioner kroner om ugen, ankom på en fri transfer til Manchester United i sommeren 2022, efter at han havde spillet knapt et halvt år hos Brentford.

I denne sæson har han haft svært ved at få spilletid, navnlig under Ruben Amorims ledelse. Det er blot blevet til 150 minutters fodbold, siden portugiseren overtog roret i november.

Hvis der ankommer et godt tilbud i løbet af januar, vil United være åben for at facilitere hans afgang. Det er dog den generelle opfattelse, at Christian Eriksen bliver i klubben sæsonen ud.

Der resterer seks måneder af danskerens kontrakt på Old Trafford.

Manchester United er dumpet ned som nummer 14 i Premier League-tabellen efter nederlaget til Wolves på Boxing Day. I det sidste opgør i 2024 venter en kamp mod Newcastle.

LÆS OGSÅ: Første Amorim-signing: United vil hente Premier League-stjerne

De Røde Djævle må her undvære kaptajnen Bruno Fernandes og sommersigningen Manuel Ugarte, der begge pådrog sig karantæner i forbindelse med torsdagens kamp.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce