Christian Eriksen taler ud
33-årige Christian Eriksen synger efterhånden på sidste vers i Manchester United, hvor danskeren er på kontrakt frem til sommer.
Meldingerne lyder, at midtbanekreatøren ikke fortsætter sin karriere på Old Trafford for den engelske traditionsklub. Intet er dog definitivt endnu.
Nu fortæller Christian Eriksen i et interview bragt af Manchester Uniteds hjemmeside, hvordan han har oplevet skiftet tilbage til Premier League. Et skifte, der ifølge den danske landsholdsspiller ikke nødvendigvis lå til højrebenet.
Christian Eriksen har rundet en flot milepæl i form af 300 optrædener i Premier League, som han nu har modtaget en pris for.
Danskeren troede dog aldrig, at han ville spille i den bedste engelske række igen.
Eriksen faldt som bekendt om med hjertestop i forbindelse med åbningskampen ved EM-slutrunden mod Finland tilbage i juni 2021. Det har efterfølgende fået den konsekvens, at midtbanespilleren har spillet med en indopereret hjertestarter.
Pacemakeren fik ydermere den konsekvens, at opholdet i den italienske Serie A-storklub Inter blev kortvarigt, da danskeren ville bryde formelle regler i ligaen ved at spille med den.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen i kæmpe chokskifte?
Men Christian Eriksen vendte tilbage til Premier League, hvor han fik kickstartet karrieren i Brentford. Nu sætter han ord på sit ophold i det engelske.
– Da jeg forlod Spurs for at tage til Italien, så troede jeg ikke, at jeg ville vende tilbage til Premier League. Det er et bevis på, hvor hurtigt tingene kan ændre sig i fodbold.
– Jeg har skrevet historie for en ‘dansk fyr’, afslutter Christian Eriksen i interviewet med Manchester Uniteds hjemmeside.
De Røde Djævle skal i morgen en tur til Goodison Park, hvor Merseyside-klubben Everton venter. Til opgøret er der gode nyheder i vente for danskerne Patrick Dorgu og Rasmus Højlund.
Det kan du læse mere om her.