Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Nørgaard har fremtiden på plads

Af Mikkel Wittorff Hollmann
26.03.2025 Kl. 08:32

Christian Nørgaard, der forleden var i aktion for Brian Riemers danske landshold, har fremtiden på plads.

Annonce

Det kan Tipsbladet fortælle.

Mediet skriver således, at midtbanespilleren, der kom til Brentford tilbage i 2019, har forlænget sin aftale med Thomas Franks mandskab.

Tipsbladet beretter om en kontraktforlængelse, der holder Nørgaard hos Brentford frem til sommeren 2027.

Christian Nørgaards aftale med The Bees stod ellers til at udløbe efter sæsonen. Det har angiveligt betydet, at flere Premier League-klubber har stået klar til at tilbyde landsholdsspilleren en kontrakt.

Inden ankomsten til Brentford havde Christian Nørgaard repræsenteret Lyngby, Hamburger SV, Brøndby og Fiorentina.

I denne sæson er den 31-årige midtbanespiller noteret for 25 Premier League-optrædender for Brentford, og i dem er det blevet til fire scoringer og to assists.

Han var desuden med fra start i begge Danmarks kampe imod Portugal.

Den seneste kamp, Brentford spillede, endte med en sejr på 2-1 over Bournemouth. Her var det netop Christian Nørgaard, der blev helten, da han scorede det afgørende mål efter 71 minutters spil.

Den næste kamp, Brentford skal spille, venter den 2. april. Her er det Newcastle, der er modstanderen, når Thomas Franks mandskab lægger vejen forbi St. James’ Park.

Brentford er i skrivende stund nummer 11 i Premier League.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce