Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Nørgaard har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
29.03.2025 Kl. 12:22

Christian Nørgaard har fremtiden på plads.

Annonce

Han har nemlig forlænget med Brentford.

Det skriver The Bees på sin hjemmeside.

Nu gælder kontrakten frem til sommeren 2027, efter at der ellers var udløb til sommer.

– Denne nye kontrakt var uden tvivl fra vores side og fra Christians.

– Christian har været en integral del af denne fantastiske rejse, som vi har været på de sidste seks år. Han er vores anfører, og han er en af de mest vigtige spillere på holdet.

– Hans evne til at fornemme fare og erobre bolde er på et ekstraordinært højt niveau, og det samme gælder hans evne til at spille frem i banen på første- og andenberøringen. Og så har han været målfarlig i denne sæson.

– Første gang, jeg var træner for Christian, var han en 10’er, og nu er han en af de bedste defensive midtbanespillere i hele Premier League.

– Jeg er meget tilfreds. Forhåbentlig kan vi fortsætte med at være succesfulde, mens Christian leder holdet, lyder det fra klubbens danske cheftræner, Thomas Frank.

Christian Nørgaard skrev første gang under på en kontrakt med The Bees i maj 2019, efter at han inden da havde været hos italienske Fiorentina.

Skiftet gjorde, at han og Thomas Frank blev genforenet efter deres fælles tid hos Brøndby.

Den danske landsholdsspiller har spillet 187 kampe for klubben fra det vestlige London. Det er i den sammenhæng blevet til 12 mål og 16 oplæg.

Desværre er der trist nyt for en anden dansker i Premier League i form af Rasmus Højlund. Læs mere her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce