City slog Aston Villa: Stjerne bliver hånet af lokalmedie
Manchester City snuppede en sen sejr tirsdag aften mod Aston Villa i Premier League.
Her vandt Pep Guardiolas tropper med 2-1 over Unai Emerys ditto, hvor særligt én spiller fik kras kritik.
Matheus Nunes blev den store helt for Manchester City, der med en overtidsscoring slog The Villans tirsdag aften. I forbindelse med opgøret i den blå del af Manchester var der en normalt verdensklassespiller, der underpræsterede.
Det drejer sig om den 32-årige argentinske Villa-keeper, Emiliano Martínez, der langt fra havde den bedste dag på kontoret, hvilket da også afspejler sig i den hårde karakter fra lokalmediet BirminghaveLive efter kampen. Her får landsholdskeeperen karakteren 5/10:
– Emiliano Martínez skulle have gjort det bedre for at afværge Bernardo Silvas skud i det syvende minut. Først så redede han den, men bolden hoppede fra ham og ind over stregen. Et rodet mål at indkassere.
– Den argentinske førstemålmand stod bag et par komfortable redninger efter Marcus Rashfords udligning, da City pressede på, lyder det fra John Townley fra BirminghamLive.
Marcus Rashford, der er udlejet fra Manchester United, scorede sikkert på et straffespark. Det forlyder desuden, at at chokskifte kan være under opsejling for den 27-årige offensivsspiller.
Med sejren til The Sky Blues indtager de forsvarende mestre nu tredjepladsen i Premier League, mens de dog har spillet en kamp mere end Nottingham Forest, Newcastle og Chelsea, der ligeledes kæmper med om Champions League-pladserne.
Aston Villa derimod tabte vigtigt terræn i toppen, mens klubben fra Birmingham forbliver på syvendepladsen i den bedste engelske række. Her er de á point med The Blues.
Du kan se alle scoringerne fra opgøret på Etihad Stadium øverst i artiklen.