City-stjerne puster til ilden efter Arsenal-kollaps: "Jeg kan lugte det"
Søndag indtraf en større skuffelse i Premier League, da Arsenal blev besejret af Brighton med 0-3.
Mål fra Julio Ensico, Deniz Undav og Pervis Estupinán gjorde, at The Gunners løb ind i en massiv skuffelse hjemme på Emirates Stadium.
Dermed har Arsenal fortsat fire point op til Manchester City på førstepladsen, mens der er blevet en kamp mindre at spille. Til gengæld har Pep Guardiolas mandskab en kamp i hånden.
LÆS OGSÅ: Flere Arsenal-stjerner skuffer
Og søndagens resultat vækker naturligvis jubel hos Manchester City.
Således også hos forsvarsspilleren Aymeric Laporte, der var hurtig til at reagere på resultatet på Twitter.
Her postede han en såkaldt GIF – et interaktivt billede – af Dwayne Johnson med ordlyden: "Mmmmm, jeg kan lugte det".
— Aymeric Laporte (@Laporte) May 14, 2023
Arsenal-anfører Martin Ødegaard indrømmer også efter kampen, at titeldrømmene led et stort knæk søndag.
– Ja, det føles sådan (at kampen om titlen er ovre, red.). Det bliver meget svært nu, hvis vi skal være ærlige. Det er en hård nyser.
– Det er ikke en god følelse i øjeblikket. Den måde, vi spillede, især i anden halvleg, jeg ved ikke, hvad der skete. Det føles, som om, der ikke er noget håb nu, lyder det fra Ødegaard til Sky Sports.
LÆS OGSÅ: Hans yndlingshold blev knust: Nu reagerer Piers Morgan
LÆS OGSÅ: Slagter Tottenham-profil: Værste PL-spiller i denne sæson