Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo kan have brudt reglerne

Af Emil Plovgaard
04.07.2024 Kl. 12:47

Det var noget af en rutsjebanetur for Cristiano Ronaldo, da Portugal avancerede mod Slovakiet til EM-slutrunden.

Først brød den portugisiske verdensstjerne ud i tårer, da han brændte et straffespark i den forlængede spilletid.

EM-vinderne fra 2016 endte dog med at sikre sig videre deltagelse i turneringen efter en straffesparkskonkurrence, der endte 3-0 til portugiseren, og hvor Diogo Costa pillede tre spark fra slovakkerne.

Selvom Portugal nu er videre til kvartfinalen, er der alligevel grund til bekymring for Cristiano Ronaldo.

Han kan nemlig have overtrådt UEFA’s regler om markedsføring, skriver Daily Mail.

Undervejs i kampen fik den portugisiske stjerne målt sin hjerterytme, og fitness-selskabet WHOOP, der står bag produktet, delte billedet på det sociale medie X for at skabe opmærksomhed.

Cristiano Ronaldo og WHOOP beskyldes for ambush marketing – bagholdsmarketing – ved at forbinde sit produkt til en stor begivenhed, der allerede har officielle sponsorer.

Ricardo Fort, der er tidligere chef for globale sponsorater hos både Visa og Coca Cola, mener, at Ronaldo og firmaet bør straffes.

– Cristiano Ronaldo og WHOOP laver bagholdsmarketing ved EM-slutrunden. Det er ulovligt, og både spilleren og firmaet burde blive idømt en bøde.

– Opslaget omhandler UEFA-kampe og benytter sig af to landshold, stillingen og en spiller på banen.

– De indikerer, at de er associeret til begivenheden, og det er ulovligt. Det, at der ikke er nogen konkurrent som sponsor, er ikke nogen gyldig grund til at tolerere overtrædelser, skriver Fort.

Som dansker vil man nok huske tilbage på episoden omkring Nicklas Bendtner.

Ved EM-slutrunden i 2012 løftede den danske angriber lige pludselig op i trøjen for at vise sine underbukser med teksten ‘Paddy Power’.

Det kostede Bendtner en bøde på 705.000 kroner og en enkelt kampdags karantæne.

Det ventes dog, at Portugal har Cristiano Ronaldo klar til kamp, når det gælder Frankrig i kvartfinalen i Hamborg fredag aften.

Nicklas Bendtner har desuden delt en vild teori om Cristiano Ronaldo.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce