Cristiano Ronaldo opnår vild bedrift
Portugisiske Cristiano Ronaldo bliver ved med at opnå vilde ting, selvom han er kommet godt op i alderen.
Fredag aften fandt angriberen vej til netmaskerne for sin saudiarabiske klub Al-Nassr, og dermed opnåede han en vild bedrift.
Med sin scoring til 2-0 kort inde i anden halvleg mod storklubben Al-Hilal nåede Cristiano Ronaldo nemlig op på 20 ligascoringer denne sæson.
Ifølge B/R Football er det 15. gang i karrieren, at Cristiano Ronaldo har scoret 20 ligamål på en enkelt sæson.
Første gang han lavede mindst 20 ligamål i en sæson var helt tilbage i 2007/08-sæsonen, hvor han tørnede ud for Manchester United. Her lavede han 31 Premier League-mål og 34 kampe.
Artiklen fortsætter under billedet

Et år senere skiftede han til Real Madrid, hvor han i samtlige af sine sæsoner scorede mindst 20 ligamål i La Liga. I 2014/15-sæsonen scorede han endda helt vilde 48 gange i 35 kampe.
Efter tiden i Real Madrid formåede han i sine tre sæsoner hos Juventus også at score mindst 20 ligamål hver gang.
Det opnåede han derimod ikke helt, da han vendte tilbage til Manchester United, hvor han i sin ene fulde sæson scorede 18 gange.
I Al-Nassr har han nu opnået mindst 20 ligamål i både denne sæson og den forgangne. Al-Nassr er på tredjepladsen i den saudiarabiske liga.
Der er også meldinger om, at Ronaldo vil købe en storklub.