Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo vækker opsigt med vild udtalelse

Af Alexander Walther Petersen
04.02.2025 Kl. 14:39

Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo fylder 40 år i morgen.

Han kan se tilbage på en vanvittig karriere, hvor han har tørnet ud for nogle af Europas største klubber og vundet mesterskaber og Champions League-titler i pluralis. Men nu fortæller Ronaldo også, at karrierevejen kunne have set helt anderledes ud.

Sådan lyder meldingen fra stjerneangriberen i et interview med den spanske journalist Edu Aguirre.

Cristiano Ronaldo har haft en glorværdig karriere indtil videre, men selvom han fylder 40 år i morgen, ligner han ikke en, der er klar til at lægge støvlerne på hylden. Kontrakten med saudiarabiske Al-Nassr står først til at udløbe i sommeren 2026.

Alt imens flere spekulerer i, hvor vidt han skal afslutte karrieren i Lissabon-klubben Sporting CP, hvor det hele startede.

Få hele overblikket: Se de bekræftede januar-handler i Premier League

I et opsigtsvækkende interview med Edu Aguirre fortæller Ronaldo nu, at karrieren kunne have set helt og aldeles anderledes ud. Her lyder det, at han kunne have spillet for FC Barcelona, inden han skiftede til Manchester United, hvor resten er historie.

Det må siges, at være noget af et kardinalpunkt for Ronaldos karrierevej, at han valgte turen til England og ikke den catalanske hovedstad i Spanien. For angriberen endte senere med at blive en kultspiller for netop Real Madrid, hvor han spillede i ni år.

I selvsamme interview med journalisten Edu Aguirre lyder det desuden, at én klub har betydet lidt mere for portugiseren.

– Jeg vil altid have Madrid i mit hjerte. Det var det hold, hvor jeg var mest glad. Jeg har gjort meget vigtige ting der, meget smukke ting, og det er derfor folk aldrig glemmer. Når du efterlader en arv og et aftryk, glemmer folk det ikke, siger Cristiano Ronaldo i interviewet med Edu Aguirre ifølge Fabrizio Romano.

Cristiano Ronaldo vandt flere titler hos Loc Blancos. Heriblandt blev det til fire Champions League-titler med hovedstadsklubben.

LÆS OGSÅ: Officielt: Liverpool har forlængelse på plads

Cristiano Ronaldos Al-Nassr er aktuelt at finde på tredjepladsen i den Saudi-Arabiske liga. Her er der otte point op til Al-Ittihad FC og Al-Hilal, der deler rækkens førsteplads med 46 point.

39-årige Ronaldo er noteret for 15 mål i den Saudi-Arabiske liga i år. I den forgangne sæson blev det til imponerende 35 mål i 31 kampe i den bedste række i Saudi-Arabien.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce