Damer og alkohol kostede for United-stjerne
Fodboldhistoriker og forfatter Michael Kjærbøl har kigget på en af Premier League-rundens kommende kampe. Dette er første del af en serie på to.
Liverpool-Manchester United
Søndagens opgør i Premier League mellem Liverpool og Manchester United er et af engelsk fodbolds mest klassiske opgør. For begge klubbers fans gælder det, at netop denne kamp er én man ikke må tabe.
De to kombattanter har konfronteret hinanden ikke færre end 243 gange i historien, siden det første indbyrdes opgør i 1894. United har været bedst med 91 sejre mod Liverpools 82.
Lige nu er Manchester under så voldsomt pres, at en nedrykning ikke længere er et fjernt mareridtsfatamorgana, men en reel trussel. Det er dog ikke første gang i historien, at de røde djævle har haft kniven på struben.
I starten af 70’erne var United i en kritisk deroute. Holdets midtpunkt, landsholdslegenden Bobby Charlton, stoppede i 1973, målslugeren Denis Law var efterhånden over the hill (men dog ikke dårligere, end at han var brugbar hos lokalrivalerne fra Maine Road), og stjernen George Best blev til stadighed mere og mere problematisk. Best var uden tvivl en af de allerbedste britiske offensivspillere gennem tiderne. Måske endda i hele verden. Men han førte en ekstrem playboytilværelse med hurtige damer og masser af alkohol, og talentet blev efterhånden sat fuldkommen over styr.
Klubben ledte efter en kompetent afløser for legendariske Matt Busby i managersædet, men Wilf McGuiness og Frank O’Farrell måtte sande, at Busby havde efterladt enormt dybe og tunge fodspor.
I december 1972 fyrede bestyrelsen Frank O’Farrell og ansatte den dynamiske og farverige skotske landstræner, Tommy Docherty.
”Doc” var af flere grunde tøvende over for jobbet. På den ene side elskede han at være landstræner for Skotland, men på den anden side savnede han muligheden for gennem den daglige trænergerning at kunne skabe og forme et fodboldhold. Og så var der en ekstra lille krølle på historien: Frank O’Farrell og Docherty havde været holdkammerater i Preston, og O’Farrell var gudfar til to af Dochertys sønner. Den slags sentimentale følelser havde (og har) imidlertid trange vækstbetingelser i professionel fodbold, og Docherty opsagde sin stilling hos det skotske fodboldforbund og afløste O’Farrell som manager for Manchester United.
Uniteds problemer stak imidlertid langt dybere end den afskedigede O’Farrell. Matt Busby, overlevende fra flykatastrofen i München og om nogen arkitekten bag Uniteds Europa Cup-triumf i 1968, havde begået en klassisk undladelsessynd ved ikke i tide at foretage nødvendige ud skiftninger i en efterhånden aldrende spillertrup. Dertil kom en alt for eftergivende holdning over for stjernen George Bests gentagne eskapader, hvilket førte til forvirring og uoverensstemmelser i en trup, der allerede var plaget af splittelser mellem den gamle garde og yngre spillere. United afsluttede en rædselsfuld sæson med lige akkurat at klare sig fri af nedrykning. Oven i det hele sloges United med økonomiske vanskeligheder: Docherty ville købe landsholdsmålmanden Peter Shilton i Stoke City, men Matt Busby og bestyrelsen ville ikke honorere Shiltons lønkrav om 100 pund per uge. Den dårlige økonomi og et generationsskifte, som blev gennemført langsommeligt og fodslæbende, gav Docherty vanskelige arbejdsbetingelser. I sæsonen 1973/74 gik den ikke længere. United sluttede som nummer næstsidst. Nedrykningen blev beseglet med et 0-1-nederlag til Manchester City i næstsidste spillerunde på en scoring af den tidligere Unitedstjerne Denis Law.
Paradoksalt nok blev nedrykningen måske en velsignelse for Docherty, der fik lov at beholde sit job. Genopbygningen begyndte med det samme, og Doc kunne fokusere på en stamme af yngre spillere: Brian Greenhoff, Sammy McIlroy, Arthur Albiston og David McCreery. Derudover købte han et par lovende kantspillere: Gordon ”Merlin” Hill i Millwall og Steve Coppell i Tranmere. United vendte tilbage til det fornemmeste engelske fodboldselskab efter en enkelt sæson, og i 1975/76 nåede klubben frem til finalen i FA Cup turneringen og var storfavoritter mod Southampton i opgøret på Wembley. Sydenglænderne leverede imidlertid en gedigen overraskelse og vandt 1-0. Dermed havde Docherty tabt sin tredje FA Cup-finale i træk: en som spiller i Preston og to som manager for henholdsvis Chelsea og Manchester United. Efter kampen gik Docherty rundt til sine sønderknuste nederlagsmænd og opmuntrede dem: “Vi vinder pokalen næste år!” Lørdag den 21. maj 1977 gik Dochertys forudsigelse i opfyldelse.
Fortsættes…
