Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmarks modstander i store problemer

Af Mikkel Wittorff Hollmann
14.11.2024 Kl. 10:43

Fredag er det Spanien, der er Danmarks modstander, når europamestrene gæster Parken.

Men bare tre dage senere går det løs igen, når Danmark møder Serbien i Leskovac.

En modstander, der lige nu er i store skadesproblemer.

Det skriver TV 2.

– Vi havde problemer, og de problemer fortsætter, her mener jeg selvfølgelig spillerskader, sagde Dragan Stojkvic, der er landstræner for Serbien, mandag på et pressemøde ifølge TV 2. 

Mediet skriver dog også, at Dragan Stojkovic gav udtryk for, at han er tilfreds med det, Serbien har præsteret under Nations League.

Serbien har foreløbigt hentet fire point – det rækker til en tredjeplads i puljen.

Danmark er nummer to med syv point, mens Schweiz er helt i bunden med bare ét point.

Puljen toppes af Spanien, der har hentet ti point.

Danmarks assistenttræner Daniel Agger har løftet lidt af sløret for, hvordan Danmark har tænkt sig at gribe mødet med Spanien an i Parken på fredag.

Den kamp er i øvrigt Brian Riemers første kamp i spidsen for det danske landshold. Christian Eriksen har fået et godt indtryk af Danmarks nye landstræner, fortæller han.

Sidst Danmark og Serbien mødtes var tilbage i september. Da var det Lars Knudsen, der som midlertidig cheftræner stod i spidsen for det danske landshold. Danmark vandt dengang med 2-0 i Parken.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce