Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk ekspert: Han ville være den perfekte signing for Liverpool

Af Emil Plovgaard
17.08.2024 Kl. 16:01

Lørdag var første gang, hvor Amazon Prime viste en Premier League-kamp. Det var opgøret mellem Ipswich og Liverpool, som blev transmitteret på streamingtjenesten.

Mandskaberne gik til pause med stillingen 0-0, og i pausestudiet blev det diskuteret, om Liverpool bør hente en 6’er.

Læs også: Mohamed Salah slår rekord i Liverpool-triumf

Her er svaret et klokkeklart ja fra de to eksperter Martin Jørgensen og Francis Dickoh.

Først var det Martin Jørgensen, der havde kigget nærmere på, hvilke to spillere, Arne Slot kunne hente.

– Hvis de vil spille med om Premier League-titlen, så ja, så mangler de noget mere substans derinde.

– Gravenberch er en god pasningsspiller og en god spiller til de her kampe. 

– Vi ved også, at når du skal spille mod City og Arsenal i forhold til, hvad de har liggende, med Rodri og Declan Rice.

– Så de skal ud og finde en 6’er, som kan begå nogle frispark, men også kan score mål.

Jørgensen peger på to spillere, der kan forstærke Liverpool.

– Jeg vil pege på en Bruno Guimarães fra Newcastle. Jeg ved godt, den er sikkert urealistisk, fordi Newcastle overhovedet ikke vil sælge ham, for han var nok den bedste spiller for Newcastle sidste år.

– Han har lidt af det hele. Det er en spiller, du også slår dig på, men han har også kvalitet og laver også mål. Så det er en spiller, der ville bringe Liverpool til næste sæson.

– Næste mand er (Boubacar, red.) Kamara fra Aston Villa. Det er lidt det samme. Ham, du altid ved, står hvor han skal. En spiller, som du slår dig på, men også har et godt blik for spillet. 

– Er det realistisk, de kommer til Liverpool, inden transfervinduet lukker? Nej, det er det ikke, og derfor tror jeg ikke, Liverpool kommer til at spille med om mesterskabet i år, fordi de mangler en 6’er, siger Jørgensen.

Francis Dickoh er enig.

– Han (Guimarães, red.) ville være den perfekte signing for Liverpool. 

– Han er ikke den typiske 6’er hos alle klubber, men i Liverpools system, hvor du skal være fleksibel. Der er nogle kampe, hvor din position ikke er din udprægede 6’er, hvor du ligger på en 8’er, fordi Mac Allister er gået ned for at tage bolden. 

Læs også: Leverkusen-stjernes dage er talte: Nu lurer Liverpool også

– Han kan smøge ærmerne op. Han er ret bidsk i sin spillestil. Han kommer også i felterne og laver mål. Han kan også være den her spiller, som dikterer spillet, siger Dickoh.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce