Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk landsholdsspiller på blokken: United lurer på vild dobbeltsigning

Af Emil Plovgaard
05.06.2024 Kl. 11:31

Er Erik ten Hag også manager for Manchester United i den kommende sæson?

Det skal en grundig evaluering udarbejdet af Sir Jim Ratcliffe og INEOS give os svar på senere på ugen.

Sikkert og vist er det tilsyneladende, at Manchester United skal på transfermarkedet denne sommer.

Ifølge den portugisiske avis O Jogo har Manchester United udset sig to spillere fra de portugisiske mestre fra Sporting CP.

Det drejer sig om danske Morten Hjulmand og holdkammeraten Goncalo Inacio.

De har begge frikøbsklausuler i deres kontrakter med de portugisiske mestre. For Hjulmand lyder klausulen på 596 millioner kroner, mens Inacio har en frikøbsklausul på 447 millioner kroner.

Nedrivning af Old Trafford? Manchester United sætter deadline

I alt vil de to signings stå i mere end en milliard kroner, såfremt United vælger at indløse frikøbsklausulerne.

Den danske midtbanespiller, der er en del af den danske EM-trup til sommerens slutrunde i Tyskland, blev kædet sammen med et skifte til Tottenham tidligere på året.

Hjulmand har dog en tatovering af Arsenal, og han har tidligere udråbt klubbens legende Patrick Vieira som en af sine idoler.

Manchester United-stjerne køber sig ind i spansk klub

Det blev til tre mål og to oplæg for Sporting i den netop overståede sæson, ligesom han også blev noteret for 12 gule kort.

Morten Hjulmand står i skrivende stund noteret for i alt fem A-landsholdskampe for Danmark.

I forvejen har Manchester United to danskere på lønningslisten i form af Rasmus Højlund og Christian Eriksen.

Sporting CP havde det tredjebedste forsvar i den bedste portugisiske række i den forgangne sæson, hvor man blot lukkede 29 mål ind. Det undergik både Benfica og Porto dog med henholdsvis 28 og 27, som dermed også var en rekord.

En del af den store succes i defensiven stod Inacio bag. Han spillede primært i den venstre side af en midtstopperkæde bestående af tre forsvarere.

Der er også interesse fra Liverpool, har den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano tidligere kunnet beskrive.

Sporting vandt det portugisiske mesterskab med 10 point ned til nærmeste forfølger, Benfica, på andenpladsen.

United kaprer tidl. Chelsea- og City-direktør

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce