- Dansk stjerne kan skifte til Manchester City
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City har ikke haft en dansk spiller på kontrakt i mange år efterhånden.
De gode gamle dage med Kasper Schmeichel, Nicklas Jensen, Mikkel Bischoff og Kevin Stuhr-Ellegaard er langt væk.
Nu har den engelske storklub udviklet sig markant og er blandt verdens bedste. Derfor kræver det også mere at spille for The Cityzens.
Der er dog mindst én dansk spiller, som har kvaliteterne til det, hvis man spørger Per Frimann. Viaplay-eksperten ser nemlig for sig, at englænderne kan kigge på en dansk stjerne.
Læs også: ‘Jeg skulle være skiftet til Manchester United i stedet for Liverpool’
– Jeg bliver nødt til at tage klaphatten på. Morten Hjulmand er jo i dag så dygtig, at han er en spiller, som rigtig mange klubber kan bruge. Du skal have én, som har hele pakken.
– Når eksempelvis United henter Casemiro, havde han ikke hele pakken. Fordi han var blevet træt, og han var blevet for gammel. Ham her er i sin bedste tid.
– Der er ingen tvivl om, at han kunne passe ind hos Amorim i United. Men han kunne så sandelig også passe ind i City.
– Han kommer til at skifte til en storklub. Jeg kaster City i spil her. Hvis ikke det sker nu, sker det til sommer. Det handler om penge og udvikling, og selvfølgelig også hans egne beslutninger siger Per Frimann til Viaplay Sports News.
25-årige Morten Hjulmand har siden sommeren 2023 spillet for Sporting. Her han blev han hentet til fra italienske Lecce af sportsdirektør Hugo Viana.
Fra næste sæson tager Hugo Viana skridtet fra Sporting til Manchester City, hvor han skal være fodbolddirektør.
Læs også: Stig Tøfting er blevet fyret
Per Frimann mener derfor også, der er en naturlig kobling mellem Hjulmand og den engelske storklub.
I denne sæson har Hjulmand spillet 28 kampe for Sporting, hvor han er anfører. Det har resulteret i to scoringer og en enkelt assist.