Dansker bliver landstræner for Finland
Jobbet som landstræner for Finland ser ud til at havne hos en dansk fodboldtræner.
Nu kan Tipsbladet nemlig fortælle, at den tidligere Superliga-træner Jacob Friis er meget tæt på at blive landstræner for Finland.
Mediet kan afsløre, at Jacob Friis er meget tilbudt jobbet, men inden det kan falde på plads, skal der findes en løsning.
Læs også: Manchester United har stortalent til lægetjek
For den 48-årige dansker er ansat i Bundesliga-klubben Augsburg, hvor han er assistent for Jess Thorup. Han skal derfor købes ud af kontrakten med den tyske klub.
Aftalen med Augsburg er gældende frem til sommer, og derfor vil beløbet næppe blive alt for højt.
Finland er på jagt efter en ny landstræner efter et skrækkeligt efterår i Nations League. Her tabte landet alle seks kampe i turneringen og scorede blot to gange. Samtidig blev der indkasseret 13 mål.
Markku Kanerva blev derfor fyret, selvom han kort forinden havde forlænget kontrakten. Siden november har fodboldforbundet jagtet en afløser.
Læs også: Napoli vil hente Kvaratskhelia-afløser i Manchester United
Nu ser det ud til, at det bliver danske Jacob Friis, som kan lande jobbet som landstræner for Finland.
Han har erfaring som cheftræner i både AaB og Viborg, hvor han begge steder har haft pæn succes. I godt og vel et år har han været assistenttræner i Augsburg.