Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker drømmer om Arsenal: ‘Ville være fantastisk’

Af Emil Plovgaard
15.10.2024 Kl. 19:08

Mika Biereth forlod Arsenal på en permanent transfer i sommer.

Alligevel fortæller danskeren nu, at han drømmer om at vende tilbage til klubben.

Læs også: Arsenal-træner siger op

Efter sit første mål på det danske U21-landshold, der kom i 5-0-sejren over Tjekkiets U21-landshold, fortalte danskeren om sine fremtidsplaner.

– Et skifte tilbage til Arsenal vil være fantastisk, men det er ikke noget, jeg fokuserer på lige nu, siger Biereth i et interview med TV 2 SPORT.

21-årige Biereth har været i fremragende form for Sturm Graz i indeværende sæson. Det er blevet til syv mål og et enkelt oplæg i de første ni kampe af den østrigske Bundesliga.

Det var også hos Sturm Graz, at danskeren tilbragte anden halvdel af den forgangne sæson. Østrigerne må være end tilfredse med, at handlen kunne blive gjort permanent.

Biereth ankom til Arsenal i juli 2021 fra Fulhams U18-mandskab, men han nåede aldrig hele vejen til trods for 12 mål og fem oplæg i 26 kampe for klubbens U21-mandskab.

Ad tre omgange var han udlejet til andre klubber. Først til RKC Waalwijk, siden til Motherwell og slutteligt Sturm Graz, der altså skrev med ham permanent.

Klubben hentede ham for 35 millioner kroner, hvilket var en rekordtransfer for deres vedkommende.

– Det går godt i Sturm Graz. Jeg har ikke noget at brokke mig over lige nu. Jeg spiller hver uge på et godt niveau, og nu spiller vi også Champions League, hvor jeg stadig venter på mit første mål, siger Biereth også til TV 2 SPORT.

Det er ikke utænkeligt, at Biereth en dag kommer til at spille Premier League-fodbold.

Læs også: Medie udpeger PL-klubbernes største talent

Danske Rasmus Højlund tog nemlig samme tur. Til Sturm Graz, så videre til Atalanta for at ende i Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce