Dansker hyldet som en af verdens bedste
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Det er ikke ofte, at en dansker bliver nævnt som en af verdens bedste på sin position. Men nu er det sket.
Det er den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard, som har delt sine tanker om holdkammeraten Mads Hermansen.
I den seneste måneds tid har den danske målmand været skadet. I den periode har Leicester haft det svært, men det skyldes dog ikke fraværet af Hermansen, mener Vestergaard.
Til gengæld mener han, at der er en dansker, som er blandt verdens bedste keepere lige nu.
– Mads er i mine øjne en af de bedste målmænd i ligaen, hvis ikke i verden.
– Nu siger jeg måske noget, der skaber overskrifter, men jeg er kæmpe fan af Mads, og jeg synes, at han er en fantastisk.
– Så selvfølgelig har vi savnet en spiller af hans kaliber. Men det, at han ikke har været der, synes jeg ikke, at man kan tilskrive vores manglende sejre, siger Jannik Vestergaard til Viaplay.
Den danske landsholdspiller skiftede til Leicester i sommeren 2023. På det tidspunkt kom han fra Brøndby, hvor han havde været en stor profil.
Læs også: United laver genial Antony-aftale
Hos Leicester etablerede han sig lynhurtigt som en stor profil. Derfor havde han også en stor andel i, at klubben rykkede op i Premier League.
Her er han også startet rigtig godt og har leveret et hav af redninger inden sin skade.