Dansker imponerer i Championship
Oscar Schwartau skiftede før denne sæson Brøndby og Superligaen ud med Norwich og Championship.
Den 18-årige dansker fik i Norwich danske trænere i form af Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm, og det er foreløbigt gået meget, meget stærkt med at falde til for stortalentet.
For Oscar Schwartau får masser af spilletid. Senest blev det til 75 minutter i Norwichs nederlag til Cardiff i weekenden. Et nederlag, der brød holdets stime på syv kampe som ubesejrede.
Læs også: Medie: Liverpool, Arsenal og Tottenham flokkes om svensker
Men det var slet ikke meningen, at Schwartau allerede skulle spille så meget. Det fortæller Johannes Hoff Thorup.
– Vi havde ikke regnet med, at han ville spille så meget allerede. Vi regnede med, at han ville bruge den første sæson på at finde sig til rette i Championship, og så først i anden sæson kæmpe om en startplads, men det gør han allerede nu, og han gør det godt, lød det fra den danske cheftræner på et pressemøde ifølge Tipsbladet.
Norwich skal lørdag i kamp i Championship. Her møder de Sheffield Wednesday på udebane.
Oscar Schwartau har fortsat til gode at score sit første mål i den gule Norwich-trøje. I Brøndby nåede han at score ét mål.