Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker kan afløse Rodri i Manchester City

Af Emil Plovgaard
23.09.2024 Kl. 21:13

Rodri meldes ude resten af sæsonen.

Det er et stort slag for Manchester City, der dog kan glæde sig over, at transfervinduet åbner igen til januar.

Læs også: Efter kaos: Nu ændrer Premier League reglerne

Midtbanestjernen var nødsaget til at lade sig udskifte efter omtrent en snes minutter i søndagens topkamp mod Arsenal på Etihad Stadium.

Lokalavisen Manchester Evening News har givet fem bud på, hvem der kan afløse Rodri, såfremt Pep Guardiolas mandskab beslutter sig for at gå på markedet til januar.

Danske Morten Hjulmand nævnes som et muligt transferemne. Hjulmand gør sig til daglig hos Sporting CP i Portugal, og til trods for, at han først skiftede til klubben i sommeren 2023, er han allerede blevet anfører for klubben.

Det blev i alt til 49 kampe for klubben i den forgangne sæson med fire mål og lige så mange oplæg til følge. Hjulmand har stadig fire år tilbage af klubben, men Sporting er nødsaget til at sælge, såfremt frikøbsklausulen på 597 millioner kroner aktiveres.

Også Martin Zubimendi, der denne sommer blev rygtet til Liverpool, nævnt som et oplagt transfermål.

Zubimendi har været i sin barndomsklub Real Sociedad siden 2011, hvor det er blevet til 195 førsteholdsoptrædener.

I den forgangne sæson spillede han 29 kampe i La Liga, mens det også blev til otte opgør i Champions League.

Læs også: Arsenal-stjerne bryder tavsheden efter Haaland-episode

Manchester Evening News nævner også Alan Varela fra FC Porto, Ruben Neves fra Al-Hilal og Adam Wharton fra Crystal Palace som transferemner, der kan gå ind og erstatte Rodri fra januar og frem.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce